Retningslinjer om arbejdsbetinget strees

MED-hovedudvalget skal ifølge Aftale om trivsel og sundhed sikre, at der i kommunen aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. MED-hovedudvalget kan fx vedtage retningslinjer, der gælder for hele kommunen eller beslutte at andre MED-udvalg skal aftale retningslinjer for deres område. (MED-rammeaftalens bilag 2 og 3 om MED-udvalgenes opgaver).

Arbejdspladsen indsats for at reducere eller minimere stress er præciseret i bilag 1 til aftalen: Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget.

Anbefalinger

Bemærk at der er forskel på en retningslinje og en stresspolitik.
Retningslinjen om den samlede indsats mod stress skal indgås.
Stresspolitikken kan være et supplement til retningslinjen.
Den samlede indsats skal beskrive tre elementer: identifikation, forebyggelse og håndtering.

Hent viden om stress fx www.etsundtarbejdsliv.dk eller www.vpt.dk.

Retningslinje og/eller stresspolitik?

En retningslinje er en aftale, som indgås i et MED-udvalg. Aftalen siger, at der skal aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats i tilknytning til arbejdsbetinget stress. SKAL-retningslinjen i tilknytning til arbejdsbetinget stress er mere end en procedureretningslinje, da den skal beskrive den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere stress

En stresspolitik er ikke nødvendigvis aftalt i et MED-udvalg, og den binder ikke parterne på samme måde som en retningslinje. Den er som udgangspunkt kommunens politik, dvs. arbejdsgivernes politik på et givent område. En politik kan/skal drøftes i MED-systemet, men bliver ikke indgået som en aftale mellem ledelse og medarbejdere. Typisk er en politik også politisk konfirmeret. En stresspolitik kan passende uddybe en retningslinje.

En retningslinje kan godt indeholde samme bestemmelser som en politik. Den vil dog ofte være mere handlingsrettet eller mere procesbeskrivende.

Definition af stress

Der er mange definitioner på stress. Den her anvendte definition er taget fra protokollatet. Det er en god definition, som tager udgangspunkt i, at stress er en følelse hos den enkelte, som giver sig udslag fysisk, psykisk og socialt.

”Stress er en tilstand som ledsages af fysiske-, psykiske-, eller sociale reaktioner eller funktionssvigt, som er resultatet af den enkeltes følelse af utilstrækkelighed i forhold til at kunne imødekomme de krav eller forventninger, der er stillet til ham/hende”.

Stress kan føre til egentlige psykiske lidelser som bl.a. angst, belastningsreaktioner og depression.

MED-hovedudvalgets opgave

MED-hovedudvalget aftaler, hvad man overordnet vil gøre for at nå målene og opgaverne i Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget. MED-hovedudvalget sætter rammen for alle øvrige niveauer i regionen eller kommunen og melder sine forventninger ud til de øvrige MED-udvalg.

Det skal sikres, at der er budgetter til at gennemføre de aftalte indsatser, og det er vigtigt, at MED-hovedudvalget evaluerer den lokale indsats for at sikre, at der bliver gjort noget på arbejdspladserne.

Indsatsen skal beskrives i forhold til at identificere, forebygge og håndtere stress:

1. Identificering af stressproblemer

Hvordan finder vi ud af, om der er stress på vores arbejdsplads – og hvor? Skaf overblik over omfanget af stress bl.a. gennem:

Klimaundersøgelser
Lovpligtig APV – som indeholder en vurdering af stress og det psykiske arbejdsmiljø.
Systematiske tiltag målrettet at identificere stressfaktorer

Klargør problemer med arbejdstinget stress gennem analyse af faktorer som bl.a.:

Arbejdets organisering
Forholdet mellem krav og ressourcer (herunder tid)
Modstridende og uklare krav
Indflydelse på eget arbejde – arbejdsvilkår
Kommunikation
Samarbejdet på arbejdspladsen
Vold
Krænkende handlinger, mobning og chikane

MED-hovedudvalget skal afklare, hvem der skal beskrive indsatsen på arbejdspladsniveau. Er det MED-hovedudvalget selv eller lokaludvalgene?

2. Forebyggelse af stressproblemer

Hvordan vil vi undgå, at der opstår helbredsskadelig og kronisk stress bl.a. gennem:

Tilrettelæggelse og organisering af arbejdet, herunder med fokus på at krav skal matche ressourcer (bl.a. tid)
Tiltag til at styrke samarbejdet på arbejdspladsen samt samarbejde med pårørende
Øget indflydelse på eget arbejde
Klare krav til arbejdet
Forebyggelse af vold, krænkende handlinger og chikane
Stresspolitik
Uddannelse med fokus på det gode psykiske arbejdsmiljø (fx til ledere og tillidsvalgte)
Årlig drøftelse af status på psykisk arbejdsmiljø, herunder stress i Hovedudvalget og andre MED-udvalg. Regelmæssig evaluering og opfølgning på forebyggende tiltag, herunder i forbindelse med gennemførelse af APV-handlingsplanen.

3. Håndtering af stressproblemer

Hvad vil vi gøre, hvis nogen oplever stress, herunder:

Handleplaner
- Den individuelle handleplan – tilbud om hjælp samt opfølgning på arbejdspladsen, så kollegaen ikke vender tilbage til det samme stressende arbejde.
- Den kollektive handleplan –herunder forebyggelse for alle relevante kolleger.
For lederen
For kolleger
Klarhed over ansvar
Klarhed over resurser
Klarhed over roller for leder, TR og AMR
Hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen?

Opsigelse af en retningslinje om stress

Retningslinjer kan opsiges med 3 måneders varsel, men gælder indtil der er opnået enighed om ændringer. I MED-systemet kan procedureretningslinjer kun opsiges, hvis de afløses af en ny procedureretningslinje for det pågældende område.

En politik skal ikke opsiges, da der ikke er tale om et aftalt forhold.

Eksempel på en retningslinje om stress

Retningslinjen er aftalt i MED-hovedudvalget og forventes tilpasset i MED-områdeudvalget forud for implementering i samtlige arbejdspladsudvalg eller på personalemøder.

Retningslinjens omtale af procedurer og aktiviteter er uddybet i stresspolitikken.

Formålet med retningslinjen er, at MED-hovedudvalget igangsætter en styrkelse af arbejdspladsernes indsats mod forekomst af arbejdsbetinget stress.

Målet er at give ledere og medarbejdere en ramme til at:
1.      identificere,
2.      forebygge og
3.      håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress.

MED-hovedudvalgets rolle er:

At sørge for, at der årligt afsættes de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at arbejdspladserne kan iværksætte de beskrevne aktiviteter i forbindelse med identifikation, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress.
At der afsættes den fornødne tid til arbejdet med stress.
At MED-hovedudvalget løbende holdes orienteret om arbejdet med stressforebyggelse og stresshåndtering.
MED-hovedudvalget har ansvaret for en gang om året at evaluere stressforebyggende initiativer og lokale indsatser – herunder identificeringen og håndteringen af arbejdsbetinget stress i arbejdspladsvurderingen.
MED-hovedudvalget har ansvaret for, at erfaringer med stressforebyggende indsatser spredes i hele MED-systemet og i kommunen/regionen.

MED-udvalgets eller arbejdsmiljøgruppens rolle er:

At aftale lokale retningslinjer for, hvordan der skal arbejdes med stress på den enkelte arbejdsplads.
Det er vigtigt, at inddrage de lokale arbejdsmiljørepræsentanter i planlægningen når nye opgaver forberedes.

MED-hovedudvalgets opgaver

Årlig drøftelse af indsatsen vedrørende retningslinjen.
Aftaler de generelt gældende procedurer og rammer for identifikation, forebyggelse og håndtering.
Aftaler uddannelsesplan for ledere og andre med særligt ansvar og opgave.

Identifikation, forebyggelse og håndtering af stress

1. Identifikation af arbejdsbetinget stress:

På den enkelte arbejdsplads skal omfanget af stress identificeres, og det skal kortlægges, hvilke lokale faktorer, der påvirker og øger/nedbringer omfanget af arbejdsbetinget stress.
For at identificere stress og iværksætte en proces, der både forebygger og angriber årsagerne, må der tages hånd om de symptomer, der viser sig på arbejdspladsen som fx:
- Fraværsstatistik (kan ikke være udtømmende, men pege på, at der må gøres mere)
- Hvilke undersøgelser og hvor ofte de gennemføres
- En guide, der kortfattet fortæller, hvilke signaler eller symptomer man skal være opmærksom på, som kan medføre stress
- Analyse af både konsekvenser og årsager skal følge problemformuleringen med henblik på prioritering og handleplaner.

2. Forebyggelse af arbejdsbetinget stress:

For at forebygge arbejdsbetinget stress skal ledelsen forholde sig til eventuelle stressrisici, når nye initiativer sættes i gang således, at der ikke sættes mere i gang, end medarbejderne er i stand til at håndtere.
I forbindelse med ændringer i arbejdets organisering skal arbejdspladsens arbejdsmiljøgruppe eller MED-udvalget inddrages i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet. Det skal ske i planlægningsfasen – altså inden beslutningerne er truffet. Arbejdsmiljøgruppens eller MED-udvalget har til opgave at vurdere belastningen for de enkelte medarbejdere: Kan de løfte de nye opgaver? Har de, de rette faglige og menneskelige ressourcer? Er rammerne til stede til, at opgaven kan løses (bekendtgørelse 575 § 1 og AT-vejledning F2.5).
Hvis kompetencerne ikke er på arbejdspladsen, må det aftales at der anvendes ekstern rådgivning.
Det må aftales om der er ansatte på den enkelte arbejdsplads, som skal have uddannelse om håndtering og forebyggelse af stress.
Omfanget af stress og sygefravær skal være et jævnligt punkt på MED-udvalgets dagsorden. Udarbejde forslag til hvordan det arbejdsbetingede sygefravær kan udskilles fra det samlede sygefravær. Der aftales en sygefraværspolitik, hvor sygefraværssamtaler kan indgå.
Ledelsen skal løbende vurdere arbejdsmængde, serviceniveau og ressourcer samt behov for efteruddannelse mv.
Ledelseskompetencen i forhold til forebyggelse og håndtering af stress skal styrkes.
Der skal på den enkelte arbejdsplads udarbejdes handlingsplaner for, hvordan identificerede stressproblemer fjernes eller minimeres, således at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Der skal på den enkelte arbejdsplads aftales, hvordan og hvornår handlingsplanen evalueres og revideres.

3. Håndtering af arbejdsbetinget stress:

På den enkelte arbejdsplads skal der aftales retningslinjer for, hvordan personer, der er blevet syge af stress, skal hjælpes. MED-udvalget tilrettelægger, at psykiske arbejdsskader bliver anmeldt som arbejdsbetingede lidelser, og at de tilskadekomne får den hjælp, de har behov for, for at kunne vende tilbage til arbejde så hurtigt som muligt.
Hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen?

Indsatsen for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress indarbejdes i APV-processen og gennemføres, når der er ændringer i arbejdsforhold, som har betydning for arbejdsmiljøet, herunder det psykiske. Og hvis der ikke har været sådanne ændringer, som minimum hvert tredje år.

Retningslinjen evalueres hvert andet år eller ved hvert opstået tilfælde af stress.

Retningslinjer om arbejdsbetinget stress