Økonomiaftalen for kommunerne (Odense) – 12. august 2026
Økonomiaftalen for kommunerne (Odense) – 12. august 2026
MEDsamarbejdet afholder i år temadagen om den kommunale økonomiaftale den 12. august. Dette skyldes de langstrakte regeringsforhandlinger, som betød, at aftalen blev forsinket.
På temadagen kan I se frem til et oplæg af Anders Windinge fra Kommunernes Landsforening, som vil fremlægge Økonomiaftalen for 2027. Anders Windinge vil give en aktuel præsentation af økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2027 samt en mere generel gennemgang af den økonomiske situation i kommunerne herunder forventninger til budgettet for 2027.
Udover oplægget fra Anders, kommer der også et oplæg fra en økonomikonsulent i en af fagforeningerne, som vil gå tættere på betydningen af økonomiaftalen for budgetter og råderum i kommunerne. Dette oplæg er endnu ikke helt på plads, men I vil høre nærmere så snart vi har en afklaring.
Det gælder for begge oplæg, at der vil blive rig mulighed for at stille opklarende spørgsmål til det økonomiske stof som vi ved kan være lidt svært tilgængeligt.
